torsdag den 27. maj 2010

Rundt på gulvet............

Solen skinner & jeg sidder her & nyder morgenkaffe i stilhed, efter kirkeklokkerne lige har afsluttet sin 8'ringen - så ved jeg også at døren lige er lukket til Silkes klasse & hun skal nu i gang med dagens første time.

Rosapigen sover, stadig  med feber & nu også på penicillin - det er da godt vi går sommeren i møde & arbejdspladsen er så flexibel, ellers kunne det her med syge børn da godt gå hen & være lidt problematisk.

Mormor & morfar kommer i løbet af formiddagen & jeg håber Rosa vil synes det vil være fint nok, så jeg kan smutte et par timer på jobbet & lige få ordnet det vigtigste.
Vi har haft en vidunderlig pinse fyldt med godt selskab & den blev sluttet af med en mega shoppetur i Malmö mandag - i Sverige holder de nemlig ikke 2. pinsedag. Gudbarnet fik sin taske, tøserne fik sko & jeg fik fyldt maddepot op med økologiske basisvarer.


Manden havde sin kuffert med her til morgen, efter fyraften drager han nemlig til Berlin & skal i morgen til koncert med Michael Buble......uhhhhh hvor han glæder sig:-)

Så weekenden som singlemom står på overnattende venindebesøg, shopping, frokost ude i byen, weekend med åbnet hus/ MILK for-udsalg & Silkepigen som skal gå 10 kilometer med spejderne på søndag - alle disse skønne  ting fordre naturligvis en rask Rosapige ♥

onsdag den 19. maj 2010

Endelig tid ♥

Vi har haft den skønneste Kr. Himmelfartsferie i det jyske. Legoland var en helt fantastisk oplevelse - også selvom det var koldt & vådt & vi nød besøget i det gamle by i Århus på vores bryllupsdag, som senere blev fejret med champagne hos Familien Erslev.
Syge børn inden ferien har gjort at jeg de sidste par dage har knoklet lidt mere igennem på jobbet, men hvad gør det når man er vild med det

Rosa har gået lidt rundt på må & få med små skridt, men 1. maj da Oldemor fyldte 81 år rejste hun sig op om aftenen & har gået siden - virkelig til stor stor fornøjelse for os alle.

Ofte er det de mærkeligste ting ens tanker går på & her har det altså været at jeg har glædet mig meget til Rosa kom på benene for så skulle vi på kirkegården......UDEN klapvogn.
Det har vi så været idag i det super lune skønne vejr & det var en helt vidunderlig tur, hvor vi har hygget, trisset rundt & tændt lys hos de 2 sødeste drenge vi kender deroppe tulipanerne blomstrede smukt hos Sylvester & jeg bliver varm om hjertet når jeg kan se han har haft besøg & der står nye smukke blomster - jeg ved han er savnet.

Efter de næste 2 dage med en kalender fyldt med møder lurer pinsen heldigvis lige om hjørnet & vi glæder os til besøg fra gudbarnet, børnefødselsdag, campingvisit på Stevns, shopping i Sverige & super godt vejr.



søndag den 9. maj 2010

SøndagsBlogger!

Så gik endnu en uge & hvor meget jeg end gerne vil, så når jeg lige pt. kun at blogge den i weekenden - jeg er vist gået hen & blevet en søndagsblogger!
En ellers pokkers travl weekend gik helt i stå da vi vågnede torsdag morgen med en syg Rosapige - snot, hoste & feber. Svigermors fødselsdag i fredag, hvor turen skulle gå til Tivoli blev aflyst & Silke gik i spåner - men vi improviserede herhjemme med kalveculotte, pakkeleg & gammeldags hjemmelavede isvafler.

Det er sgu' hårdt at have småkravl der er syge, intet er godt nok til de små pjevser & der er konstant en følelse af afmagt. Nå, men vagtlægen gav i går eftermiddags Rotesa penicillin for mellemørebetændelse på begge øre, så nu håber vi på hun kommer hurtig i bedring.

Lørdag aften var vi til Argentinsk aften hos Familien Odsgard, et nyt koncept vi prøver af & sikke en dejlig succes (selv med sygt barn). Mad, vin, musik, quiz, drinks.....hele aftenen bar præg af Argentina & det var fantastisk. Næste gang drager vil til Brazil.....i Vesterled/Brønsby;-))

Silke har overnattet hos sin farmor & har idag været med spejderne til "bamselege" en hel dag fyldt med sammenhold, sport & røde kinder.
Rosa har det en meget lille bitte smule bedre, men aldrig har vi set hende så klatten & slatten. Hun er kommet "rigtig" på benene siden 1. maj & er en meget modig pige som gerne vil op i vindueskarmen, også selvom man er syg!


Puslespillet er blevet langt for de næste par dage inden vi onsdag morgen drager på ferie i det jyske - først Legoland med Mormor & Morfar & derefter til skønne venner i Viborg. Håber alt klapper & vi kan komme raske afsted, for vi glæder os.

Jeg er MOR - dagen har været skøn & jeg er blevet forkælet med gaver & kærlighed ♥ af min mand & 2 levende børn. Vi har tændt lys & sendt de dejligste & kærligste tanker til lille Sylvester - tænk i dag er det 2 år siden vi sænkede den lille kiste i graven.

søndag den 2. maj 2010

2 x guldklumper ♥

Lørdag fyldte oldemor 81 & vi startede med at fejre hende på Far til 4 i Gilleje http://far-til-4.dk/ super børnevenligt & helt helt fantastisk mad. Efter maden drog vi alle ud til Udsholdt, hvor vi skulle have kaffe & en tur i Jacuzzien.
Rosa har ikke badet siden babysvøm & det var som ventet - hun var ikke til at styre på 10 tdr. land, fuldstændig som sin skønne søster, frygtløse & hvor er det bare fantastisk ♥ love them......

Syv almindelige arbejdsdage & turen vil gå til Legoland & Kr.himmelfartsferie i det jyske:-))))

søndag den 25. april 2010

Så kom det endelig.....

Det har været en helt fantastisk søndag fyldt med sol, godt selskab & den skønneste brunch som var fyldt med alverdens lækkerier ♥ Vores have har dagen lang oset af børn som har nydt at være ude, voksne som har suget de varme solstråler til sig & søppet kaffe med TT's hjemmebag til.
Vi var alle et smut til garagesalg længere nede ad vejen & vendte retur med mange gode køb & alle unger var glade efter en dejlig tur i sælgers Christianiacykel.
Klokken halv tre forlod vi gæster & drog et par gader længere henne for at lure på et husom er til salg - det var dejligt, men der skal sgu' noget til, når vi i forvejen synes vi har drømmehuset, vi mangler "jo" bare et par børneværelserne :-)

Lørdag morgen var vi alle en tur i Bilka & købe den sødeste lille granitbamse som Sylvester skal have imorgen, han fylder 2 år imorgen - vi glæder os til den skal op & stå i hans lille have på kirkegården.
Manden min kunne desværre ikke holde fri, men en af de gode veninder kommer & fylder dagen ud sammen med mig ♥


søndag den 18. april 2010

LORT.......

Han var vores første "barn" & kunne ligge i en jakkelomme da vi mødte ham for 12 år siden.
Jeg kan stadig høre ham brumme når der mangler mad eller vand i skålen & der er meget tomt i ben'enden af sengen når fusserne skal varmes. 
Vi måtte i fredags sige farvel til Jeppedrengen,vores trofaste ruhåret gravhund & husven gennem de sidste 12 år. Ingen tvivl om han har haft en rigtig godt liv, men derfor er det jo altid svært at skulle tage så pokkers svære beslutninger & sige farvel. Vi troede allerede det var slut for mange år siden da han fik en pokkers slem eksem & allergi, men det overlevede han fint. Så mistede han synet helt for et par år siden, men det har han også overlevet, for ikke også lige at nævne alle hans styrt ned af diverse trappe rundt omkring - men nu kom kræften & den kunne han desværre ikke stå imod........Han var en fantastisk familiehund som har fundet sig ialt & aldrig snerret eller bidt ud efter nogen. Dejligt at han trods alt nåede at blive 12 år & Rosapigen også nåede at opleve ham  ♥
Det var en barsk dag & vi var med lige til det sidste, et bevidst valg & det er det også når vi om et par uger får hans urne retur som skal ud i haven - det er jo hans have, den har han jo styret de sidste 10 år....for fanden da, kongen af Erdalsvej 35 ♥  
Silke siger at vi nu bare er en helt almindelig familie, når vi ingen hund har, men sådan er det altså bare! vi har ham stadig - bare kun i vores hjerter ♥ men ingen tvivl om at her er meget meget tomt & vi savner ham ulideligt meget.


Efter fredagen & en masse tårer var jeg lørdag med en god veninde på LaFemme messe i Valbyhallen.
Det var dejligt at få tankerne lidt væk fra hjemmefronten & de fribilletter jeg havde fået, gjorde vi kunne bruge lidt flere penge derinde, lige noget der passer Christel & jeg :-))))
Vi købte 3 par sko hver til 200,- (fund for de penge) Silke fik det ene par, en sølvstilet i str. 36, nøj for pokker det bragte lykke & plusser på mor'kontoen.
Jeg havde også den udsøgte fornøjelse at få min hud renset med en diamantslibning & det er bestemt ikke sidste gang jeg har gjort det, føler mig sgu' helt teenageagtig.

Søndagen har stået på haven, Herstedhøje med Silkepigens klasse, vasketøj & dejlig afslapning ♥ I morgen er der præcis en uge til lille sylvester fylder 2 år, så ingen tvivl om vi går endnu en barsk uge i møde!

lørdag den 10. april 2010

Forår kom hid'......

Det er lørdag formiddag & solens stråler pisker ind af mine beskidte vinduer, men hvad gør det når det luner dejligt & giver en sindsyg god energi allerede fra morgenstunden - meeen mon ikke også snart ham vinduespudseren kigger forbi igen!

Jeg havde en fantastisk dag igår - først i hænderne på min søde frisør, som har gjort mig noget lignede Krøllle Bølle........Tilfreds er jeg, men måtte da lige tæmme det med en klips inden jeg drog ud for en nyde en skøn frokost & derefter shopamok i en lille time. Hver gang jeg er sammen med Christel lykkedes det mig altid at bruge en stor sum penge på meget kort tid, skønt & alt vi køber er for det meste fuldstændig overflødigt:-)))

Vi nåede begge lige at hente børn inden lukketid & derefter skulle min gamle klenodie af en Raleigh til forårstjek hos cykeldoktoren ♥ Hmmmm jeg glæder mig til at hente den igen & tænker om det var på tiden at invisterer i en af de der skønne "klikklik" cykelkurve.

Vi spiste aftensmad ude i byen med svigermor & begge piger synes det var fantastisk. Trætheden kom allerede listende da jeg puttede pigerne ved 20'tiden, så mon ikke jeg er udhvilet nu efter en nattesøvn på over 10 timer.
Pigerne er gjort fødselsdags klar, for om lidt går turen til Helsingør, hvor vi skal fejre at Kamillepigen bliver 5 år ♥

Morgendagen skal bruges til at klargøre vores fine nye byggetegninger som skal sendes afsted til godkendelse på Tekniskforvaltning & så varer det forhåbentlig ikke længe iden Projekt Erdalsvej 35 bliver skudt igang!